Gå til hovedindhold

DNA - Hedekraft

Kommunens ledere har sammen udviklet det vi kalder Ikast-Brande kommunes DNA. I Højderyggens Daginstitution har vi oversat Kommunens DNA, så det giver mening ind i vores hverdag.

Fisketur med børn

DNA –Hedekraft

Kommunens ledere har sammen udviklet det vi kalder Ikast-Brande kommunes DNA. I Højderyggens Daginstitution har vi oversat Kommunens DNA, så det giver mening ind i vores hverdag.

Det fælles DNA for Ikast-Brande kommune siger:

Sammen gør vi en forskel

På den jyske hede er intet givet på forhånd.
Det ligger i blodet på os at være arbejdsomme og entreprenante.
Vi er vant til at skulle tænke nyt og finde på for at opnå resultater.
Vi handler. Vi hjælper hinanden og står sammen.
Vi løfter i flok og finder løsninger.

Det kalder vi HEDEKRAFT - at få idéer til at spire,
løsninger til at gro og drømme til at blive til virkelighed.

I Ikast-Brande Kommune har vi et glimt i øjet og tør gå til stregen.
Vi er ukuelige og ikke bange for at lære af vores fejl.
Vi samarbejder på tværs uden at skele til titler og fagområder.

Den jyske højderyg er et ganske særligt sted, et sted vi er stolte over, føler ejerskab til og et sted hvor vi føler os hjemme. Stemningen og nærværet kan noget helt særligt, det er en del af vores DNA og det lader sig mærke i det stærke fællesskab børn og voksne imellem.

Højderyggens DNA siger:

”Her i Højderyggens Daginstitution er hver dag ny, for vi arbejder med mennesker.

Hver dag er vi omsorgsfulde, engagerede og aktive.

Vi er vant til at mærke barnets behov og justere os for at yde den bedste indsats til gavn for barnet.

Vi planlægger dagen, men kan gribe fat i det nu der opstår.

Vi hjælper, støtter og bakker hinanden op.

Vi er fælles om opgaverne og er sammen nysgerrige på at finde de bedste løsninger.


Det forstår vi ved HEDEKRAFT – at få ideer, som vi tør afprøve og gøre til virkelighed, at justere os og mærke barnets stemning og af den vej understøtte den bedste udvikling.


I Højderyggens Daginstitution er der humor og glæde, og vi tør udfordre os selv og hinanden. Vi giver ikke op, vi øver os, støtter hinanden når vi begår fejl og vi lærer hele tiden nyt. Vi hjælper hinanden på tværs af vores afdelinger og ved, at vi ikke kan lykkes uden hinanden”.