Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Skovhuset

Skovhuset er en fantastisk beliggende børnehave og vuggestue i Nørre-Snede. I Skovhuset er der børn i alderen 0 til 6 år.

Vi har en dejlig naturgrund hvor børnene har masser af plads til at boltre sig på. Skovhuset råder over i alt 12.500 kvm. Vores legeplads er indrettet med naturmaterialer i øer i skoven, og der er i de forskellige elementer taget afsæt i at børnene får tilgodeset såvel deres motoriske udvikling, at naturen er en del af legepladsen og at vi også i indretningen har taget æstetiske hensyn.

Her er vores vartegn udarbejdet af Søren Brynjolf i efteråret 2010.

SBvartegn

Vi er en aldersopdelt børnehave fordelt på 2 grupper.

Skovrødderne er de yngste og Skovtroldene er de ældste. Efterhånden som børnene bliver ældre og alt afhængig af det samlede antal indmeldte børn, rykker man fra yngstegruppen videre til ældstegruppen. Hvert år til august vil vi opleve en større udskiftning i begge grupper på samme tid, idet der er børn, der starter i skolen - for resten af året fordeles børnene efter et tilnærmelsesvis ligeligt antal på hver gruppe.

I Skovhuset har vi fokus på at styrke relationen mellem børn, forældre og personale, så enhver føler sig som en del af fællesskabet. Da vi alle er forskellige og har forskellige indfaldsvinkler, kan dette til tider opleves varieret af hver især - så for at fremme et trygt og positivt samvær, tager vi gennem dialog udgangspunkt i barnets og dets familie i et tæt samarbejde på tværs af institution og hjem.

 

Skovhuset
Prærievænget 12
8766 Nørre-Snede

Tlf. 9960 5650
kihyt@ikast-brande.dk   
Børnehuset
Fredensgade 4
8765 Klovborg

Tlf. 9960 5840
behyt@ikast-brande.dk   
Regnbuen  
Kirkebakken 10
7362 Hampen

Tlf. 9960 5770
sumad@ikast-brande.dk  

Daginstitutionsleder
Højderyggens Daginstitution
Marianne Nielsen
Tlf. 9960 5759
manie@ikast-brande.dk